Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager holdt en fremragende tale på opvisningen den 6. november 2012.

Du kan læse talen her:

Laugenes opvisning 2012

Der var en gang … sådan begynder mange af vores eventyr. Og i mange af vores eventyr optræder mange af de håndværk, som vi også bliver præsenteret for i dag. Tænk bare på den tapre skrædder – eller på de overtalelsesevner som de to skræddere havde i Kejserens nye klæder. Der er brug for både tapperhed og overtalelsesevner for at komme fra ”der var en gang…” til ”Fremtiden tilhører håndværket…”. For der er ingen tvivl om, at det gode håndværk er udfordret. Udfordringerne er mange i en krisetid, hvor mange mennesker overvejer, hvad de vil bruge deres penge til – men også for de virksomheder som er fundamentet i håndværkets udvikling: Både fordi de leverer og fordi de lærer næste generation op.

Det kan godt gøres til en personlig sag om der er efterspørgsel efter det gode håndværk, det unikke design, kvaliteten, der rækker ud over det massefremstillede. Men det er også et samfundsanliggende. For et samfund uden håndværk er fattigere og har alt for lidt at bygge på – fra håndværket (som vi vil se det i dag) kommer også forståelse af materialer, inspiration fra vores værdier og bevidstheden om, at kvalitet holder.

Og derfor er det vigtigt at gøre opmærksom på det. Glemmebogen har taget meget, den skal ikke tage det gode håndværk. Jeg er ikke i tvivl om, at en opvisning som den vi skal se i dag er en brik til løsningen af udfordringen. For opvisningen er kommunikation. God kommunikation. Af og til er der nogen, der hævner, at et problem kan skyldes dårlig kommunikation. Sådan er det næsten aldrig. For forudsætningen for god kommunikation, for at mennesker ser, lytter, husker – tager stilling – er at der er ”noget inden i”, at der er noget at komme med. Sådan er det her: Der er noget at komme med.

Jeg forventer, at de ting, som vi skal se i dag både vil imponere ved helheden og detaljen – at vi skal se skrædderi der lever op til ”de fire hjørnesten”: Dansk produceret design, tilskåret, syet og tilrettet individuelt. Og for at sætte en knap i pointen: Vi får også lov til at se, hvad eleverne kan.

For alle gælder det, at de klassiske og raffinerede metoder til at bearbejde materialet mødes med ideer inden for design og snit.

Vi skal se hvad eleverne kan – hvad de unge med deres tid i ryggen, deres engagement, deres kunnen sætter på podiet. Og deres uddannelse skal give dem forankringen i fagenes historie, et moderne, professionelt håndværk og en evne til at inspirere og skabe nyt. For nok er det håndværk, men det er også nyt fordi det retter sig mod rummet mellem håndværk, smukt design og kunst.

Tro det eller ej: Jeg føler et stort fagligt fællesskab med de mennesker, hvis arbejde vi skal se i dag. Mit arbejde er nemlig også håndværk. Man kan med rette diskutere om det er smukt design (og jeg tror aldrig det nærmer sig kunst, i givet fald er det absurd teater ;-), men det er håndværk, der er med til at skabe samfund. Forankringen er vores historie, materialet er os selv – vores vilje og evne til at gøre ting anderledes end vi plejer – og evnen til at inspirere og skabe nyt er ambitionen. Sådan er politik også. Og lige som enhver skrædder, buntmager, guldsmed eller frisør ikke er bedre end kundens tilfredshed – så er politik aldrig bedre end vælgerne synes 😉

Men når det er sagt, så tror jeg også, at vi deler en faglig stolthed: Vi vil stå inde for det, vi laver.

Sådan er det jo J Jeg er overbevist om, at vi har en fantastisk opvisning foran os. 

[oqeygallery id=65]
Share This