Vi kan her præsentere afskrift af årets tale – afholdt af Nina Hald.

Laugenes Årlige Opvisning 2021

Deres Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Skrædderlaugets oldermand og primus motor på Laugenes Årlige Opvisning, Johnny Wichmann. Tilstedeværende håndværkere, modeller og folk backstage, der står klar til at levere et fantastisk show. Mine damer og herrer: Tak for muligheden for at få lov til at holde årets tale.

Jeg har til daglig privilegiet af at beskæftige mig med det emne, som ligger mig mest på sinde og som står mit hjerte nærmest: Nemlig smykkerne. Jeg vil dog også forsøge at komme med nogle pointer, som refererer til andre af de håndværk, som er så strålende repræsenteret her i aften.

Årets tema er: Med udgangspunkt i fortiden skaber vi fremtiden.

Det fag, som jeg har indblik i, har rødder i årtusinder gamle traditioner. Der bruges støbeteknikker, som stammer fra de gamle egyptere – der er stadig værktøj i anvendelse, som en guldsmed fra 1500-tallet ville føle sig helt tryg ved. Og så suppleres der selvfølgelig med højteknologiske hjælpemidler såsom 3D-printere, mikroskoper og lasersvejsere, som er kommet til inden for de seneste årtier. Jeg tænker, at skrædderne, buntmagerne og modisternes fag også har gennemgået tilsvarende materiale- og værktøjsudviklinger.

Det er i unikaerne at I som håndværkere har mulighed for at udvikle jer, eksperimentere med materialer, sammensætte dem på ny vis, afprøve nye ideer, arbejde på tværs af brancher, kigge på historiens vingesus – alt det, som vi ser prøver på her i dag. I unikaerne kan en håndværker få lov til at slå sig løs – afprøve ideer, udforske en ambition, udfolde et talent. Unikaerne er prestigefrembringelser – det, som giver opmærksomheden.

Pandemien har også sat fokus på vigtigheden af at bevare håndværk og ikke mindst kunsthåndværk på danske hænder. Ved frembringelse af kvalitetstøj, -hatte, -pelse og -smykker, der holder i årtier, endda generationer i nogle tilfælde, er der tale om sand bæredygtighed. Her bruges materialer, som holder – og arbejdet udføres af håndværkere, som man endda næsten kan få lov til at se over skulderen, hvis man måtte ønske det. Under pandemien virkede det også til, at kampagnen for at lægge bestillinger hos den lokale kunsthåndværker slog igennem, og det ser ud til at fortsætte med de leveranceproblemer, som verden oplever på globalt plan i disse måneder. Køb dansk – det når med garanti frem til jul.

Hvad bæredygtighed og genbrug angår, er smykkebranchen en af verdens bedste og dygtigste. Intet materiale er så konsekvent blevet genanvendt de seneste årtusinder som guld. Ædelmetallet, der altid har været eftertragtet for sine fantastiske egenskaber og skønhed, er også takket være dets kostbarhed blevet genbrugt på alle de måder, man har kunnet finde frem til. Som ædelmetal har guld så også den fantastiske egenskab af at kunne akkumulere et eller flere menneskers historier og minder. De fleste kan godt lide tanken om at bære et elsket familiemedlems kæreste eje med sig ind i fremtiden, ved de smykker, som man har på til hverdag og fest.

Når jeg har haft privilegiet af at interviewe nogle af verdens største smykkefirmaers direktører og kreative chefer, har jeg altid spurgt dem hvad luksus er for dem. De har næsten alle som én svaret med versioner af ”tid”, men også at sand luksus er, at have de rette folk ansat. Talentfulde personer, der kan frembringe de kreationer, vi ønsker at eje, at smykke og klæde os med – det, som forsøder og forskønner livet – de mennesker, som får tingene til at ske. De mennesker, for hvem kreativitet, fantasi og funktion, ideer og opfindsomhed alt sammen går op i en højere enhed. De designere, som holder kunden i centrum, og som får kunderne til at stråle. Den luksus manifesterer sig i kompetent rådgivning, tilpasning af kreationer og den individuelle service, som er så eftertragtet.

I Japan har man siden 1950’erne haft udnævnelsen ”levende nationalskat”: Den tildeles kunstnere, der leverer så exceptionelt håndværk, at de udmærkes for deres fremragende evner til at videreføre traditionelle kunstfærdigheder – og dermed bevare dem. På samme måde har ”Metier d’art” vundet frem i Europa i løbet af de seneste årtier; at håndværkere hvert år bevidst vælger at holde deres fags traditioner i live. Det er en kulturhistorisk-bevarende indsats, der dermed lægges. Og det fortjener altid at blive støttet ved alle de tiltag, der kan udtænkes – Laugenes Årlige Opvisning er et godt eksempel herpå.

Få formår at tjene rigtig mange penge på deres håndværk. Der er desværre ofte barsk sandhed i at ”arbejdet bærer lønnen i sig selv”. Mange designere og håndværkere udfører deres fag, fordi de simpelthen ikke kan lade være – fordi de ikke ville kunne holde ud at beskæftige sig med andet. Fordi ens fag kan være et kald og ens lidenskab, går mange på kompromis med at få betalt for den indsats, de faktisk yder. Og det var så den pæne udlægning af sagen. Den grimme realitet er, at nogle knokler en vis legemsdel ud af bukserne for stort set ingen løn.

Afslutningsvist vil jeg tillade mig en personlig bemærkning – om hvorfor jeg ikke er håndværker. Min ”rette hylde” var både gymnasiet og universitetet. Som en, der har minimum tyve tommelfingre, ville jeg have skåret, savet og sakset dem alle sammen af, hvis jeg havde forsøgt mig med et håndværk. Nej, jeg er sat i denne verden for at beundre resultatet af hvad håndværkere evner. Og blandt andet takket være guldsmed Bodil Binner har jeg fået et praktisk indblik i hvad det vil sige at ”have hænderne skruet rigtigt på”. Personligt har jeg det ikke. Men jeg ser med stor beundring på jer, der bare KAN! I får det til at se så legende let ud. Jeg ved, at I må have været en mesterlære igennem. Alle de mange øvelsestimer, arbejdstimer, timer brugt på at tilegner sig færdigheder. Jeg synes det er utroligt hvad I formår, og jeg prøver at formidle min glæde ved hvad I evner. Det er jo alt, hvad I frembringer, som vi andre gerne vil bruge vores penge på. I repræsenterer det ypperste – bliv ved med det. Jeg har tiltro til, at tiden arbejder med og for jer.

 

Share This