Lagenes Opvisning bærer i år titlen Substainable Artisans – fordi vi vil sætte fokus på at lokalt fremstillet håndværk – langt hen ad vejen – er en rigtig god miljø og bæredygtig løsning.
Følger man bare lidt med i debatten om, hvordan vi bliver mere bæredygtige indenfor tøj og livstilsbranchen, vil man helt sikkert også have hørt om årets taler, som i mange år har deltaget aktivt i debatten.
Vi er glade og stolte af at vi har fået lektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Else Skjold overtalt til at holde dette års tale.
Vi er sikre på, at Else har mange bud på – hvordan vi med omtanke kan være med til at sikre fremtidens planet.
Vi glæder os.
Det er 10. gang Lagenes Opvisning finder sted og talerne har været følgende:
2010 Undervisningsminister Tina Nedergaard
2011 Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard
2012 Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager
2013 Kulturminister Marianne Jelved
2014 Skuespiller Ghita Nørby
2015 Guldsmed Torben Hardenberg
2016 Filminstruktør Susanne Bier
2017 Forfatter Marianne Verge
2018 Modejournalist Lotte Freddie
Else Skold taler til opvisningen den 5. november kl. hhv. 15.30 & 18.00.
HKH Prinsesse Benedikte vil overvære både talen og opvisningen kl. 18.00.