Laugenes opvisning den 5. november 2013 i Moltkes Palæ
Af Marianne Jelved, Kulturminister
Deres kongelige højhed, ærede gæster
Det er rigtig godt at kunne et håndværk.
Det er grundlag for at kunne klare sig i rundt om i verden.
En dygtig håndværker kan skelne mellem kvalitet og ikke-kvalitet.
Det kan vi andre se, når vi ser det, fordi kvalitet ikke kan overses.
Jeg har været i Sydney for at fejre 40 års jubilæet for Jørn Utzons operahus.
Jørn Utzon fik en naturinspireret idé med en appelsinskal og tegnede ideen som en vision.
Han var tre år om at finde ud af, hvordan han skulle skabe skallerne.
Det er et unikt arkitektonisk kunstværk, der berører brugerne og alle mennesker, der er dér.
En arkitekt (Louis Kahn) har sagt:
“Skabelsen af kunst er ikke opfyldelsen af et behov, det er skabelsen af et behov.
Verden har aldrig haft behov for Beethovens 5. sympfoni, indtil han skabte den, Nu kan vi ikke leve uden den.”
“Løsninger” som Beethovens 5. symfoni og operahuset i Sydney kan synes enkle, men vejen derhen kan være lang og besværlig.
Jeg gik ind til en skrædder og sagde: “Jeg har brug for en kjole.”
“ja, og hvad skal du kunne bruge den kjole til?”
“Åhe, sådan det hele – eller det meste.”
Det udløste spørgsmål og utydelige svar, for hvad skulle jeg sige? Hvad ved jeg om det?
Måske med en jakke?
Så oprandt dagen, hvor kjolen skulle hentes. Den blev bragt ind.
Da udbrød jeg: “Det er netop nøjagtig den, jeg tænkte på.”
Det var en løsning til mine ukendte behov. En kjole til den pæne middag, til et cochtailarrangement, til daglige opgaver som at tale ved Laugenes Opvisning.
Skrædderen, håndværkeren, den professionelle bliver en slags konsulent eller rådgiver for ideerne. De forfiner ideerne ved deres professionelle viden om håndværket og designet. Det er fantastisk at se, hvordan ideerne udvikles og modnes:
1) Først fortæller man løst om sine behov og forestillinger.
2) Så arbejder håndværkeren, kunstneren med det og præsenterer sin “oversættelse” af den oprindelige forestilling, og den vage ide får form.
3) Noget er skabt, som vi ikke vidste, at vi behøvede i den form. Og ofte meget smukkere og bedre, end vi havde kunnet forestille os.
Det giver mig anledning til at understrege nogle forhold.
Laugene varetager håndværkets interesser og uddannelsesbehov. Teknologi kan synes at overflødiggøre Det Konkrete Kvalitative Håndværks Kunnen. Dermed presses håndværket som sådan. Men en bedre og smukkere verden har brug for, at der altid er professionelle og gode håndværkere, der kan “oversætte” menneskers fornemmelser for smukke og personlige løsninger, som de ikke selv har ord for, erfaringer med eller viden om, hvordan kan skabes. Det er opgaven for professioneller folk som jer i laugene.
Efter min mening er det ikke bare et arbejde. Det er et kald.
Verden har brug for gode håndværkere, fordi verden har brug for gode håndværkere, fordi verden har brug for gode og smukke løsninger på vores fælles søgen efter en smukkere og bedre verden med mennesker i centrum.
Så vil vi høre udbruddene: “Det er lige netop nøjagtigt det, jeg tænkte på.”
Således lånte jeg en gang en halskæde fra Kunstfondens smykkesamling. Det var uden ord lige til mig, så det måtte jeg have på. Og det var lige til mig fra Kasia Gasparski.
Det er en ære for mig at tale ved Laugenes Opvisning. Jeg vil fortsætte med at interessere mig for, at det gode og professionelle håndværk kan fortsætte med at kunne “oversætte” den vage forestilling om en idé til det unikke værk til den enkelte person, uden hvilken verden vil blive kedelig.