Vi kan her præsentere afskrift af årets tale – afholdt af Lotte Tegner Freddie.

Min karriere startede som model i London.

Der arbejdede jeg for flere couture huse – Michael of Carlos Place, John Cavanagh og Rahvis foruden Horrockses, et stort firma der, foruden en couture afdeling, dengang excellerede i ready to wear – pret-a-porter 50’er bomuldskjoler, som bl a prinsesse Margaret fik syet der til sin officielle rejse med kongeskibet Britannia til Caribien. – Kjolerne blev alle syet til og prøvet på mig, vi havde samme mål, men med nylonstrømper stoppet ind på barmen, prinsessens var større end min, desuden blev kjolerne skåret længere, hun var meget mindre i højden end mig. Princess Margaret, som var meget fornem, meget yndig, med en sart, fin typisk English Rose porcelæn teint og violblå øjne, fik syet 50 bomuldskjoler til sin rejse hos Horrockses.

 I couture husene, hvor alt inden sæsonens show blev prøvet og tilpasset hus manequinnerne, lærte jeg dér om arbejdet bag, om det specielle, unikke håndværk, det fornemme, engelske skrædderi, håndarbejdet, akkuratessen, pasform, tilretning, farveholdninger, design, i kostbare, vidunderlige materialer – og passionen for håndværket, der gjaldt alle fra les petit mains – de små syersker, til chefen over dem alle, designeren og indehaveren af couturehuset..

Det samme, som vi her i aften bliver vidne til stadigt eksisterer her i Danmark – indenfor flere kategorier.

Det er i høj grad prisværdigt, at Laugene samler sig på denne måde for at vise, at høj specifik uddannelse af lærlinge, svende og mesterlære indenfor flere fag stadigt finder sted og eksisterer i en hurtig tid som vor.

For læretid og dygtiggørelse indenfor disse fag tager tid, Og kærlighed til hvert sit område er et must.

 Det er nemlig ikke en given ting at disse fag fortsat lever videre, hverken nu eller i fremover, hvor tiden er præget af fart, hast, og her og nu. Og det er i den grad gået ud over præsentation af moden, skønt interessen for den er større end nogensinde – og dén begrænser sig ikke kun til de kvinder og mænd, der har råd til couture og personligt skrædderi.

Da jeg begyndte som model var der også sæsoner, forår, sommer, efterår og vinter. Hver sæsons mode blev præsenteret på shows for publikum. Først på sæsonen kom haute couture opvisningerne i model salonerne hos Illum, Fonnesbech, Magasin og Jac Olsen – tøjet blev syet til os modeller og siden enten lagt ud eller syet fra grunden til hver enkelt kundes bestilling. Jeg har stået i seks timer og prøvet en sort Balenciaga kjole med Magasins eminente direktrice fru Magda, som pillede nåle ud og ind. Couture skal være perfekt. Man fik 15 kr. for den første afprøvningstime, 10 kr. for de næste. Men jeg kunne ikke lide at tage for alle seks, det var for meget, syntes jeg.

Først blev couturen vist for Dronningen, så for pressen dernæst kunderne. Chefen for modelsalonerne, hans direktrice, skrædder og vendeuse tog til Paris til opvisningerne hos Dior, Balmain, Jacques Fath, Pierre Cardin, Givenchy osv. Der købte de en eller to originalsnit resten kopierede de hjemme på systuerne i København. Der måtte ikke fotograferes eller tegnes – så snart opvisningen var forbi skyndte de sig tilbage på hotellet og tegnede der, hvad de kunne huske. Der måtte ikke offentligøres tegninger eller fotografier fra opvisningerne af frygt for kopiering. – Nu ser man designet over nettet samtidig med showets afvikling.

 Derefter kom salgsopvisninger med færdig konfektion de samme steder. Der var pels opvisninger for Birger Christensen og AC Bang foruden de mange shows for mindre butikker.

De shows findes overhovedet ikke mere. Kun under CFW afholdes der shows, hvor næste sæsons tøj vises, altså design til seks måneder senere. På samme måde er moden forsvundet i aviserne. Tidligere viste Didder Rønlund i BT og Birte Strandgaard i Ekstrabladet mode hver eneste dag, ligesom de store aviser, Berlingske, Politiken, Aarhus Stiftstidende, Jyllands Posten, Berlingske Aftenavis,  osv dækkede moden regelmæssigt af dygtige moderedaktører – Helle Hellmand, Libbie Fjeldstrup, Karen Voigt, Grete Bendix. Jeg selv blev journalist og moderedaktør på Berlingske i 23 år inden jeg kom til Børsen i 10 år, hvor jeg begge steder med hjælp af avisernes dygtige presse fotografer lavede visuelt smukke, interessante og spændende modeserier,

Det findes overhovedet heller ikke mere. Kun mode magasinerne beskæftiger sig seriøst med moden. Modestoffet bliver i den grad negligeret af aviserne – trods det, at der ikke findes et menneske, der ikke tager tøj på hver dag. Vi har i Danmark et stort antal meget dygtige designere og i betragtning af, at tekstilbranchen står for en fjerdedel af Danmarks eksport er det utroligt, at den ikke bakkes op af medier som aviser og tv. Kun DR K beskæftiger sig seriøst med moden.

Ligeså får mange gamle håndværk nærmest ingen omtale. Det mærker skræddere, modister, buntmagere og dele af guldsmedebranchen. Derfor er det ekstra vigtigt og en stor glæde, at vi i aften kan opleve flere former for Danish design, et berømt og anerkendt begreb i udlandet

Gennem mine mange år som journalist og foredragsholder har jeg rapporteret om, hvad der sker i modebranchen i udlandet og herhjemme. I alle de år har jeg bekæmpet den danske jantelov, at man ikke skal stikke næsen frem, og tro man er noget. Men det er præcist det man skal, stikke næsen frem – alle skal fremhæve sig selv. Og det gør man bedst ved at turde noget, bruge nogle kulører. Lige nu er rødt, pink, gult, grønt og bordeaux sagen, og de danske designeres kollektioner er nu fyldt med masser af kulører – denne sommer har jeg aldrig set så mange farver, blomster og mønstre, der har befolket Københavns gader, som har lyst som Tivolis blomsterbede.

Det er ikke altid kundernes fejl, at de ikke finder de nye farver og mønstre. Mange butikker tør ikke springe ud i de stærke kulører, de satser på det, der solgte sidste år og fortæller kunderne, at disse safe messing, aske, rust og bæ farver er det nye. Det er det IKKE. Desuden er der ikke mere noget, der heder alder på tøj, jeg har aldrig fået så mange komplimenter på gaden, som når jeg har klædt mig på i knaldrødt eller bordeaux sat sammen med stærk magenta pink. Gå hen og prøv noget andet, tør noget mere, kast Jer ud i kulørerne og nyd så her i aften at opleve, at fornemt håndværk og kunsthåndværk fortsat stadigt eksisterer, som vi skal se det nu – udført af passionerede ildsjæle og kunstnere, der tror på fordybelsen, kvaliteten og den omhyggelige, fine forarbejdning og finesser, der kendetegner alle disse håndværk. De samme kriterier som gælder for denne, min couture nederdel, syet på Magasins Modelsalon systue for over 50 år siden. Den slags tøj er evigt – og man skal aldrig smide godt tøj væk.

God fornøjelse til Laugenes opvisning 2018.