Vi kan her præsentere afskrift af årets tale – afholdt af Else Skjold.

Højt ærede publikum, Excellencer, Deres Kongelige Højhed prinsesse Benedikte.

Tøj er nøglen til menneskets sjæl. Det skrev en kvinde til mig for nyligt. Og det er sandt.

For netop tøjet er så naturlig en del af hele vores væren i verden, at de fleste knapt bemærker det. Vores blik på vores egne kroppe foran spejlet. Vores hverdags bekymringer og pligter. Vores drømme og håb for fremtiden.

Tøjet sidder lige uden på huden og kan beskytte os, forfine os, give os superkræfter, og hjælpe os med at blive den bedste version af os selv.

I kan mærke det selv, lige nu. Tekstilernes formen af og følgen langs og ud fra kroppens kurver, og dækkende kroppen på lige den måde i hver især har valgt til i dag.

Måske tænker i på om det var rigtigt valgt. Om i er jeres bedste selv til netop denne dag, på dette tidspunkt. Det ved jeg i hvert fald at jeg gør.

På netop denne måde er hele vores identitet og hele vores kultur bogstaveligt talt syet ind i vores tøj og alt hvad vi bærer på vores kroppe. Igennem al tid og sted.

Derfor må vi også være enige om at tøj ikke kun er overfladisk. Det er i lige så høj grad underfladisk. For overfladen er som toppen af isbjerget der er synligt, mens alt hvad vi er og hvor vi er i verden ligger neden under, indlejret i vores sanseverden og langt inde under dybderne i vores underbevidsthed.

Jeg er forsker. Jeg kan ikke skabe smukke former i materialer og farver som i kan. Jeg har kun mine ord. Og dem kan man desværre ikke tage på. Men man kan tage dem på sig.

Og jeg ved godt, at da forskningen gjorde sit indtog på beklædningsuddannelserne, da var i ikke glade.

I var bange for at håndværket forsvandt fra vækstlaget, fra butikkerne, og fra produktionen.

Og det gjorde det.

Ministre og embedsmænd gik rundt på vores skoler og fortalte os, at nu kunne vi godt smide vævene ud. Vi kunne godt smide symaskinerne ud. Og vi havde ikke længere behov for den dybe materialelære.

Nu skulle vi leve af vidensøkonomi og innovation, og så skulle tøjet sys på den anden side af jorden. Det at skabe tøjet var ikke længere fint nok til os her i et højt udviklet land som Danmark.

Så nedlagde man fabrikkerne så man kunne producere billigt i Østen.

Så standardiserede man tøjet, så det kunne blive nemmere og billigere at lave.

Så standardiserede man kunden, for det var nemmere at lave tøj til den samme krop og den samme type.

Og til stadighed fortyndes de fine og gode materialer med plastik og andre billige materialer, så vi kan lave stadigt mere der bliver stadig mere skidt.

Man taler om at der hver dag uddør insekter. Men i de sidste årtier er der hver dag mistet noget af den viden der ligger i det lokale håndværk.

Både hjemme hos forbrugerne, som ikke længere kender ord for tekstiler, som ikke længere kan sy en knap eller en lynlås i, og som ikke ved hvordan man opbevarer eller vasker eller vedligeholder tøj.

I butikkerne som ikke længere har viden til at klæde kunderne godt på, ved at hjælpe dem med at finde det rigtige tøj og udstyr til deres personlige skikkelse og smag.

Og i den stærkt globaliserede modeindustri, der igennem de sidste årtier har udhulet tekstile kundskaber, materialekvaliteter og righoldige og diverse tøjkulturer i den måde, tøjet produceres på.

Men man glemte noget. Man kan ikke skabe innovation i den blå luft. Noget meget vigtigt gik tabt.

Den modekultur vi har skabt er som den store, vilde flod der er blevet opdæmmet, i effektivitetens navn.

Vi har ført den i én retning, og den har revet al den diversitet og mangfoldighed i stykker, som hjælper os med at finde en lykkelig balance i vores tøj.

Den store opdæmmede flod vi kalder mode i dag har dermed udtørret det rigtfavnende delta hvor der er plads til både vilde floder, små bække, elve, vandfald eller moser. Hvor der er plads til diversitet, og vand der løber stille, eller krydser spor.

Hvor der er plads til mange forskellige tøjkulturer til forskellige aldre, kroppe, smagspræferencer, og stilistiske orienteringspunkter.

Hvor alting ikke bare handler om at få masser af nyt, men om at få det, som er godt, og passe på det.

Deltaet giver plads til energi og ressourcer der udveksles, uden at nogen eller noget tager skade. Det overvælder os med skønhed og rigdom og altfavnende inspiration.

Deltaet er blevet mit billede på den forandring, vi bliver nød til at skabe sammen.

I deltaet er alt forbundet i kredsløb der udveksler positive energistrømme.

Et nyere dansk studie af bakterier har endog vist, at det er de bakterier der deler som overlever – ikke dem som ødelægger og dominerer andre kulturer.

Det skal vi lære af.

Hvorfor er i som vi fejrer her i aften så vigtige, når vi skal genskabe en tøjkultur der er som det vidtfavnende delta?

Det er i, fordi det er jer der har kundskaberne til at skabe forskelligt tøj og tilbehør til forskellige mennesker, så de bliver rigtigt glade for at gå med det. Så de passer på det, og ikke behøver meget tøj for at være godt klædt. Når blot det er det rigtige.

Det er også jer der har kundskaberne til at hjælpe mennesker med at holde deres tøj i brug gennem forståelse af rigtig opbevaring og pleje. Gennem reparationer og vedligeholdelse. Gennem justeringer og omsyninger, der holder de dyrebare materialer i brug i så lang tid som muligt.

Det er jer der forstår at være tæt på kunden og forstå dennes behov, bekymringer, håb og drømme. I kan beskytte og styrke den enkelte gennem det i kan, med jeres hænder, øjne og viden.

Og i kan sy forskellige tøjkulturer ind i det, vi har på hver dag.

Alt det, som vi i forskningen ved gør mennesker glade, stolte og bedre versioner af sig selv.

Alle disse elementer ved jeg ligger hendes kongelige højhed prinsessens hjerte nært. Og jeg kan forsikre jer, at de også ligger forskningen nært.

For i er faktisk det vand, som det udtørrede flod-delta venter på.

Jeg vil jo så nødigt sammenligne nogen med bakterier, men i og det i kan er selve forudsætningen for at vi kan skabe en positiv forandring, og mere tøjglæde. Det er jer, som er det nødvendige mikroliv der kan restituere hele systemet.

Bæredygtighed må aldrig handle om at gøre vores tøjkultur mere fattig og mere begrænset. For det er jo netop det som er sket, og som vi skal finde veje ud af.

Det skal lige omvendt handle om at gøre tøjkulturen rigere, mere intens og smuk, inspirerende og ganske simpelt mageløs.

Lad os i aften fejre, hvor fantastisk tøj er, og alt det vi går med der gør os stærkere og bedre. Lad os hylde det lokale håndværk som igennem de sidste årtier har haft så trange kår, men som vi har så meget brug for i en mere bæredygtig fremtid.

Lad os sammen sværge at vi sætter alle vores fælles kræfter ind på at bryde dæmningen, så vandet atter kan strømme frit og skabe liv og velfærd og tøjglæde.

Der er ingen der kan ændre verden alene, så lad os aftale i dag at vi gør det sammen.

Vær ikke bange for os akademikere der forsker og skaber ny viden. Vi er på jeres side. Vi er jeres advokater. Og vi påpeger blot at den gamle og velafprøvede viden vi har måske nok skal serveres på nye måder. Men vi er alle enige om at vi skal have den tilbage. Og det kan faktisk ikke gå stærkt nok.

Med disse ønsker vil jeg sige ydmygt tak for at få lov at være jeres taler her i aften.

Jeg håber i alle vil nyde opvisningen, og alle de smukke ting der er udstillet.

Tak